God familiestart - for nye forældre og deres børn....

ar-7030390851
18-01-2017

  Skrevet af Sidsel Kirketerp

Tema: Familier

'Sjovt at man kan lære nye ting - og kan lære af hinanden'
Sagt af en mor der har deltaget i god familiestart…

Det tog tid at løbe tilbuddet 'God Familiestart' i gang i boligområdet Herredsvang, men et år efter opstarten havde ordet spredt sig, så der skulle oprettes venteliste for interesserede forældre.

godfamiliestart1

Forskellige emner....

Tilbuddet er for familier, som har børn i 0-1 års alderen samt kommende forældre.

Én gang om ugen mødes familierne - mest mødrene - i Kulturhus Herredsvang og får forskellige oplæg om børns udvikling og det at være forældre.Der er åbent for nye hver gang - så start når det passer. Det er både muligt at være med hver gang eller mere spredt.

Heba Cherko har været på holdet, siden sønnen Christiano var fem måneder gammel:

“Christiano leger med de andre børn, og jeg har lært, at det er vigtigt, at han laver gymnastik. Som mor lærer jeg desuden andre mødre at kende,” siger Heba Cherko.

dummy250

“En ubetinget succes”

Det hele handler dog ikke kun om “undervisning”. En mindst lige så vigtig del af 'God Familiestart' er netværk.

For Lene Ward, som er pensioneret jordemoder og fast tilknyttet tilbuddet som frivillig, har det særligt været netværks-delen, som hun har fundet værdifuld.

“Vi får jo lokale mennesker til at mødes på tværs af nationaliteter. De danner netværk gennem børnene, som nedbryder alle barrierer. Man kan nemt komme til at mure sig inde derhjemme i barslen, men her kommer mødrene ud og møder nye folk, som de kan hilse på rundt i byen,” siger Lene Ward.

Det er tovholder Anne Dalsgaard enig i. Hun betegner selv det første år med 'God Familiestart' som en succes.

“Ja, ubetinget! Familierne, som har deltaget, har været meget glade for det og glade for at møde nogle, de ikke kendte i forvejen,” siger hun.

Det gratis tilbud er lavet som et partnerskab mellem Dagtilbud Hasle, Hasle Bibliotek, sundhedsplejersker, jordemødre, Folkesundhed Aarhus og det boligsociale arbejde.

dummy250

Forældre der tidligere har deltaget siger

'Rigtig hyggeligt at møde nogen rundt i området man nu kender'

'Det er et supergodt initiativ, som både min søn og jeg har nydt at deltage i'

'Rart at holdet er lille, så vi kan lære hinanden at kende'

'Jeg bliver bevidst om noget - kan sætte ord på'

dummy250

Denne tekst bygger delvis på en artikel fra lokalavisen 08. Marts 2015.

skrevet af AF CHRISTINA S. JOHANSEN

Foto: Lokalavisen

dummy250

Fakta:

Forældre og børn mødes hver tirsdag eftermiddag kl. 13 - 15, hvor der er forskellige emner på programmet. Her i foråret 2017 er nogen af emnerne f.eks ”Bevægelse – lær af dit barn”. ”Dagpleje eller vuggestue?” og ” samliv og parforhold ”
God familiestart foregår på små hold. En gang om måneden er der desuden åben jordemodercafé.