Fint besøg i Herredsvang

moskebesoggruppebilledeartikel
22-03-2017

  Skrevet af Miguel Mikkelsen

Salsabil – den lokale moske i Herredsvang – var mandag d. 20. marts vært for et meget fint besøg af prominente gæster fra Indonesien.

dummy250

Mere dialog

Besøget, som var blevet arrangeret af den danske ambassade i Indonesien i samarbejde med Danmission, havde to formål: 1) at udbrede kendskabet til en indonesisk moderat version af islam, hvor islam og demokrati går hånd i hånd. 2) give de indonesiske repræsentanter en fornemmelse af det danske samfund og vilkår for religiøse mindretal.

I min egenskab af boligsocial medarbejder i Herredsvang var jeg så heldig også selv at blive inviteret med til dette spændende dialogmøde. Jeg vidste dog ikke helt hvad jeg skulle forvente af et sådant møde.

moskeartikel

Prominente gæster

Af indbydelsen kunne jeg læse at gæsterne fra Indonesien var prominente personer, der iblandt en storimam fra Jakartas Istiqal moské (den største i Sydøstasien); en katolsk præst; en direktør for en tænketank (og datter af tidligere præsident); lederne af Indonesiens to største moderate muslimske organisationer; og en ung kvindelig, muslimsk komiker, der via satire udbreder værdier om tolerance og antiradikalisering. Jeg vidste også at bestyrelsen fra Salsabil ville være repræsenteret og at præsten fra Helligåndskirken ville komme.

dummy250

Hvilket tøj passer?

Jeg havde aldrig før prøvet at blive inviteret med til sådant et fint møde. I dagene op til mødet spekulerede jeg over hvilket tøj jeg skulle tage på. Hvad ville være passende i sådant et selskab? Hvad ville de andre have på? Jeg forestillede mig at de andre gæster enten ville bære religiøse klæder eller jakkesæt. Jeg stod foran spejlet aftenen forinden og prøvede tøj. I mine tanker forestillede jeg mig at det ville blive et meget formelt møde. Så derfor besluttede jeg mig for at tage skjorte og jakkesæt på.

moskebesogmadartikel

Mødet med en komiker

Det skulle vise sig at alle mine tanker om tøj og formaliteter inden mødet ikke fyldte mine tanker efter mødet. Det gjorde derimod glæden og begejstringen over at have tilbragt tre timer i selskab med nogle utrolig inspirerende, sympatiske og livskloge mennesker i en atmosfære af gensidig nysgerrighed, imødekommenhed og tolerance. Selv havde jeg den fornøjelse at sidde til bords med den unge kvindelige muslimske komiker, Sakdiyah Ma'ruf, under middagen. Vildt interessant. Og ikke lige en personlighed jeg før er stødt på. Og med god grund. Som Sakdiyah fortalte så er der i hele Indonesien (og her taler vi om et land på 250 millioner indbyggere!) kun cirka 10 kvindelige muslimske komikere. Ret vildt. Og ret vildt at få muligheden for at sidde og snakke om humor, religiøsitet, ungdom, fattigdom, mad og meget mere med en person, som jeg på forhånd forestillede mig ville være meget forskellig fra mig selv. Men som viste sig slet ikke at være så anderledes overhovedet, snarere det modsatte.

dummy250

Da jeg gik derfra følte jeg mig virkelig beriget. Og det var jeg helt sikkert ikke den eneste der følte.