Hvem reparerer min vandhane?

skiltservicecenter
18-05-2017

  Skrevet af Anne Dalsgaard

Det er onsdag morgen og der bliver talt i telefon ved alle tre borde. Det der før var varmemesterkontor for AABs afdelinger i Herredsvang er fra 2. maj blevet til servicecenter Vest.

dummy250

Flere afdelinger

Kontoret ligger samme sted, men tager nu imod henvendelser fra mange flere afdelinger bl.a. afdelinger ved Ringgaden, i Frydenlund og i Hjortshøj, så der er mange telefonhenvendelser at besvare.

Men alt foregår ikke med telefon og mail. ”Det er mit indtryk, at vi får flere personlige henvendelser end før”, siger Lars Dinesen som er teamleder i det nye center.

aab37artikel

Telefon eller personlig kontakt?

”Det var lidt forvirrende med det nye nummer. Jeg ringede to dage efter det var skiftet, og der var så lang kø at jeg opgav. Da jeg alligevel skulle i Storcenter Nord kunne jeg gå forbi kontoret i åbningstiden. Så fik jeg det ordnet,” siger Susanne der bor i afdeling 37. ”Nu skal det lige have lidt tid, så må vi se hvordan det fungerer”.

Det er servicecenteret der kan gøre noget hvis din vandhane drypper, toilettet løber, når du skal bestille syn, eller hvis du vil have et nyt køkken.

Som en del af ændringerne er den nye åbningstid 7.30 – 14.30.