Mændenes mødested

mmkokkenhyggeart
21-06-2017

  Skrevet af Gæsteskribent

Førstehåndsindtryk fra et besøg i Mænds Mødesteder:

dummy250

Øksekast og skovmandsskjorte

Mændenes mødested: et navn på ”en klub”/et Lokale, der i første omgang smager af noget med benzin, fodbold, øksekast og skovmandskjorter, hvilket jeg selv ville have det lidt svært med, da jeg aldrig selv har følt at denne model passede til mig, jeg er selv flygtet fra provinsens tendens til stereotype mandeideal ind til byen og priste mig lykkelig over at jeg ”kun” har fået døtre, så jeg ikke skal leve op til min mandighed på den front heller. – så derfor var jeg lidt spændt på hvad det med mændenes mødested var for noget. Jeg mandede mig op og tog ned og så stedet i min egenskab af bostøtte for en mand der skulle ud og møde andre mænd.

maends-modestedart

Varme for hinanden og projektet

Det var et dejligt lokale lige ud til en fælles gård, hvor folk af alle størrelser, aldre og etnisk herkomst, mødes over brød kaffe, ost omkring et bord der sagtens kunne være større, men det ville næsten også være en skam.… der er snak og latter og folk der kærligt skal holdes i ørene for at følge med i fællesnakken, men først og fremmest varme for hinanden og projektet.

studstrup7artikel

Her kaldes en spade for en spade

Her kaldes en spade for en spade, og man hænger sig ikke i ”fagtermologiens øgenavne” – du er dig og jeg er mig og kaffen den skal samme vej… Og man bliver helt smeltet ind. Der er en åbenhed og en enkelthed, som er selvopstået, og som man ikke kan læse sig til på nogen seminarium. En stemning som minder om ”gamle skolekammerater til 50 år jubilæum” selvom nogle ikke har kendt hinanden i mere end 50 minutter. Der er en indforstået og rummelig jargon, der ligesom deres brød, serveres med hård skorpe, men med et sundt nærende og blødt indhold. Kaffen er dejlig, mest af alt fordi for er serveret med en varme, som ingen elkedel vil kunne præstere.